
FAQ
Find svar på de mest almindelige spørgsmål om krydstogter, herunder booking, kahytter, faciliteter, rejsekrav og andre vigtige informationer, du bør vide, før du stiger ombord. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Før bestilling
Du kan booke online via vores hjemmeside eller kontakte os for personlig rådgivning.
Bemærk, at online booking kun tillader op til 4 personer pr. kahyt. Ønsker du at booke en kahyt til flere end 4 personer, bedes du kontakte os for hjælp.
Ved booking betales der et depositum, og restbeløbet forfalder typisk 70 dage før afrejse. Depositummet er ikke refunderbart og går tabt, hvis du vælger at afbestille din rejse. Beløbet varierer afhængigt af rederiet og eventuelle tilkøb som fly og transfer.
Kahytterne på et krydstogtskib kan inddeles i fire overordnede typer:
- INDVENDIG: Kahyt uden vindue
- UDVENDIG: Kahyt med vindue eller koøje (kan ikke åbnes)
- BALKON: Kahyt med privat balkon
- SUITE: Større kahyt med flere fordele og luksuriøse faciliteter
Inden for hver kahytstype findes et utal af forskellige kategorier. Valget af kahyt afhænger af dine præferencer og behov. Overvej faktorer som størrelse, beliggenhed samt budget.
Hos Krydstogt Eksperten matcher vi enhver krydstogtpris fra rederierne og danske konkurrenter. For at gøre brug af vores prisgaranti skal du sende dokumentation (f.eks. en kopi af tilbuddet) til info@krydstogteksperten.dk. Læs mere om prisgarantien her.
Cirka 2-3 uger før afrejse sender vi alle rejsedokumenter pr. mail. Når du modtager dokumenterne, er det vigtigt at tjekke dem grundigt. Alle billetter og øvrige dokumenter bør udskrives og medbringes ombord.
Dit pas skal altid være gyldigt minimum 6 måneder efter krydstogtets afslutning. Børn og spædbørn skal have eget pas. Har du fået nyt pas inden afrejse, er det vigtigt, at du hurtigst muligt oplyser dit nye pasnummer til os. Læs mere om vigtige rejsekrav her.
Reglerne for visa og vaccinationer varierer alt efter rejsemålet. Det er vigtigt at undersøge specifikke krav for alle destinationer på rejsen og holde sig informeret om eventuelle ændringer. Du kan finde aktuelle rejsevejledninger på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Anbefalede vaccinationer kan ses på sikkerrejse.dk – eller forhør dig ved egen læge.
Online check-in er nødvendigt, da rederierne først udsteder billetter, når registreringen er gennemført. Det sikrer en hurtigere ombordstigning, da vigtige oplysninger som pasnumre, kontaktinformation og betalingsmetode for køb ombord allerede er registreret.
Vi giver besked, når det er tid til at foretage registreringen, og hjælper gerne, hvis der opstår problemer.
Ja, vi tilbyder skræddersyede pakkeløsninger, der inkluderer fly, hoteller og transfers i forbindelse med dit krydstogt. Det er muligt at vælge fly og hotel på nogle af vores krydstogter online. Kontakt os for en skræddersyet løsning rejse.
Rederierne har ingen officiel grænse for bagagens vægt, men det anbefales at medbringe én kuffert pr. person, som nemt kan opbevares i kahytten. Hvis du rejser med fly, skal du overholde flyselskabets bagagebestemmelser, som typisk tillader 20-23 kg.
Ja, men der er begrænsninger. De fleste rederier tillader ikke gravide at rejse efter uge 23 af graviditeten. Du skal ofte fremvise en lægeerklæring, der bekræfter din graviditetsuge og at du er i stand til at rejse. Reglerne varierer mellem rederierne, så det er vigtigt at tjekke specifikke krav inden booking. Oplys altid om eventuel graviditet ved bestilling af krydstogt.
Rederier, der inkluderer drikkepenge:
- Azamara
- MSC Cruises
- Explora Journeys
Rederier, der ikke inkluderer drikkepenge:
- Royal Caribbean
- Celebrity Cruises
- Costa Cruises
- Norwegian Cruise Line
- Princess Cruises
- Holland America Line
- Carnival Cruise Line
Drikkepenge kan enten forudbetales ved bestilling eller betales ombord på skibet. Denne ordning sikrer, at alle ansatte belønnes for deres indsats, ikke kun dem, du har direkte kontakt med, samtidig med at den sparer dig for besværet med at give drikkepenge løbende.
Log ind på Min rejse, som du finder i øverste højre hjørne. Her kan du til enhver tid få en oversigt over alle detaljer om din rejse, uanset om du har anmodet om et tilbud eller har foretaget en reservation. Du logger ind med dit ordrenummer og email.
Top 3 over mest populære destinationer for krydstogter:
- Caribien – Kendt for sine smukke bountystrande, krystalklare vand og afslappede atmosfære.
- Middelhavet – Tilbyder en rig kultur, historie og varierede landskaber med destinationer som Italien, Grækenland og Spanien.
- Nordeuropa – Omfatter destinationer som Norge, De Britiske Øer, Nordatlanten og Baltikum/Østersøen, der byder på en blanding af kultur og naturskønne oplevelser.
Vi tilbyder krydstogter til en bred vifte af andre destinationer verden over, herunder Asien, Sydamerika, Stillehavsøerne og Panamakanalen. Uanset hvor du drømmer om at sejle hen, har vi et krydstogt, der passer til dine ønsker.
Livet ombord
Alle vores krydstogter inkluderer indkvartering i den valgte kahyt, helpension samt underholdning, shows og aktiviteter ombord på skibet.
Restauranter: Ale måltider i hovedrestauranterne og buffetrestauranten er inkluderet. Specialrestauranter kan besøges mod et tillæg.
Drikkevarer: Vand, te, kaffe og juice/lemonade er inkluderet i buffetrestauranten. Drikkevarer som øl, vin, spiritus og sodavand kræver betaling hvis du ikke har tilkøbt en drikkepakke.
Aktiviteter: De fleste faciliteter og underholdningstilbud er gratis, herunder swimmingpools, vandland, liggestole, fitnesscenter, shows, teater og børneklubber. Nogle skibe har særlige aktiviteter som gokartbane, surfsimulator eller Formel 1-simulator, der kræver en ekstra betaling.
Spa & wellness: Adgang til spaområdet kan være inkluderet, men behandlinger som massage og ansigtsbehandlinger tilbydes mod betaling.
Drikkepenge: Det er obligatorisk at betale drikkepenge (service charge) til besætningen. Nogle rederier inkluderer dette i krydstogtprisen, mens det hos andre tilkommer som en ekstraudgift.
Specialrestauranter, drikkevarer, wifi, udflugter, spa- og wellness-behandlinger samt visse aktiviteter er ikke inkluderet. Drikkepenge kan være en ekstraudgift afhængigt af rederiet. Hvis din rejse kræver visum, vil dette også være en merudgift.
Kahytterne ombord varierer i størrelse og indretning. Standardfaciliteterne inkluderer:
- En dobbeltseng eller to enkeltsenge
- Badeværelse med toilet og brusekabine
- Hårtørrer, håndklæder og sengelinned
- TV og telefon
- Minibar/køleskab
- Stikkontakter (220/110V)
- Skabsopbevaring
- Pengeskab til værdigenstande
De fleste kahytter har plads til 2-4 personer, men nogle suiter og familiekahytter kan rumme op til 6-8 personer. For større grupper eller familier findes der også connecting cabins – kahytter med en indvendig dør imellem, så m
an kan bo tæt på hinanden, men stadig have separate værelser. Det kan nogle gange være en fordel at fordele sig i flere kahytter for at få mere plads.
Bemærk, at online booking kun tillader op til 4 personer pr. kahyt. Ønsker du at booke en kahyt til flere end 4 personer, bedes du kontakte os for hjælp.
Ja, krydstogtskibene har handicapkahytter for gæster med nedsat mobilitet med ekstra plads, bredere døre og tilpassede faciliteter som gribevenlige håndtag og niveaufri adgang. Antallet er begrænset, så det anbefales at bestille i god tid. Kontakt os for mere information om mulighederne ombord.
At bo i en suite giver en række ekstra fordele og faciliteter, der kan forbedre din krydstogtoplevelse. Selvom det varierer fra rederi til rederi og fra skib til skib, kan du ofte forvente:
- Øget plads: Suiterne er rummelige og designet til at give dig maksimal komfort under din rejse.
- Luksuriøs indretning: Du kan nyde stilfulde møbler og faciliteter, der gør dit ophold mere behageligt.
- Prioriteret ombord- og afstigning: Nyd en hurtigere og mere bekvem boardingoplevelse.
- Adgang til private områder: Få eksklusiv adgang til private restauranter og loungeområder, hvor du kan slappe af væk fra menneskemængderne.
- Dedikeret butlerservice: Få personlig service fra en butler, der står klar til at opfylde dine behov.
Der er ingen kontanter ombord; dit nøglekort til kahytten fungerer som betalingskort. Alle køb registreres via kortet, og du kan følge dit forbrug på kahyttens tv. På krydstogtets sidste dag modtager du en specificeret regning for dit samlede forbrug, som automatisk betales, hvis du har afgivet kreditkortoplysninger. Hvis du er uenig i nogle af købene, skal du kontakte receptionen, inden du forlader skibet.
Bemærk: I visse tilfælde laves der reservationer på det kreditkort, der er tilknyttet din konto ombord, for at sikre, at kortet er gyldigt. Når den endelige regning for dit køb er betalt, ophæver rederiet disse reservationer, hvilket kan tage op til 14 hverdage.
Ja, med få undtagelser kan du selv udforske destinationerne uden at deltage i skibets udflugter.
Udflugter kan bookes på forhånd via rederiet eller ombord på skibet. Nogle udflugter er populære og kan hurtigt blive udsolgt. Hvis du vil være sikker på at få plads på en bestemt udflugt, anbefaler vi, at du bestiller hjemmefra.
Alle skibe har et medicinsk center med sundhedspersonale til rådighed døgnet rundt.
I tilfælde af alvorligere sygdom kan det være nødvendigt at evakuere til en nærliggende hospital eller klinik, hvilket kan medføre ekstra omkostninger. Det anbefales altid at have en rejseforsikring, der dækker medicinske udgifter under rejsen.
De fleste skibe har en afslappet dresscode i dagtimerne og enkelte formelle aftener for dem, der ønsker det. Badetøj hører hjemme på pooldækket, men ellers er der ingen stramme regler. Shorts er typisk acceptable i restauranterne til morgenmad og frokost, mens der forventes lange bukser om aftenen.
Rygning er tilladt på udvalgte områder af skibet, oftest begrænset til specifikke udendørs områder, såsom bestemte dæk eller lounges. Rygning i kahytten er ikke tilladt.
Til aften serveres middagen i to spisetider (seatings) – en tidlig og en sen. Ved bestilling af krydstogtet kan du angive dit ønske om seating. Mange rederier tilbyder også fleksible spisetider (open seating), så du selv kan vælge, hvornår du vil spise.
Faste seatings gælder kun i hovedrestauranten, mens der ikke er faste spisetider i buffetrestauranten.
Ja, wifi tilbydes mod betaling. Rederierne tilbyder forskellige internetpakker, så du kan vælge en løsning, der passer til dine behov.
Når skibet ligger til kaj, kan du benytte dit mobilinternet, hvis du ikke ønsker at tilkøbe skibets wifi. Mange foretrækker denne mulighed, da hastigheden og forbindelsen ofte kan være ustabil på havet.
Ja, der er mulighed for at bestille roomservice ombord. Du kan nyde måltider og snacks i din kahyt, hvilket giver dig fleksibilitet og komfort under dit krydstogt. Tilgængeligheden og omkostningerne ved roomservice varierer afhængigt af rederiet.
De fleste rederier tilbyder muligheder for specialkost, herunder vegetariske, veganske, glutenfri og allergivenlige måltider. Det anbefales at informere om dine kostbehov ved booking samt ved online check-in for at sikre, at der tages højde for dine ønsker under hele krydstogtet. Det er også muligt at tale med restaurantpersonalet om eventuelle specifikke kostbehov, når du er ombord.
Ja, de fleste krydstogtskibe tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter for børn og familier. Nogle skibe er mere familievenlige end andre og har et kæmpe udvalg af faciliteter som vandland, børneklubber, legeområder, sportsaktiviteter som mini-golf, basketball og klatrevæg og underholdningsprogrammer. Udbuddet varierer fra skib og rederi, så spørg os endelig til råds.