Kanarieøerne – krydstogter

På et krydstogt til de Kanariske Øer mødes du af smukke strande, et mildt klima året rundt og utrolige vulkanlandskaber med mystiske grotter og størknet lava. Tag på øhop blandt de syv øer og find din favorit; Gran Canaria, Tenerife, Lanzarote, La Gomera, Fuerteventura, La Palma eller Hierro?

Læs mere om krydstogter til Kanarieøerne nederst på siden.

Søgekriterier Klik for at fravælge
    Filter

    Finder aktuelle krydstogter


    Tag på krydstogt til Kanarieøerne

    Danskernes favorit

    Sommer året rundt med temperaturer, der sjældent kommer under 20°, strande så langt øjet rækker og smukke vulkanlandskaber. Det er ikke svært at forstå, hvorfor Kanarieøerne er blandt danskernes foretrukne feriedestinationer.

    Sværest er det at vælge, hvilken af øerne rejsen skal gå til. Men dét problem undgår du med et krydstogt. Her kan du besøge flere af de charmerende øer på samme ferie.

    De 7 vulkanøer

    Kanarieøerne er en vulkansk øgruppe som består af syv øer: Tenerife, Gran Canaria, Lanzarote, La Palma, La Gomera, El Hierro og Fuerteventura. Hver ø har sit helt eget særpræg.

    Et krydstogt til De Kanariske Øer bringer altid mange gode ferieminder med sig. Gå på opdagelse blandt skjulte perler på øerne. Oplev imponerende klippeformationer og grotter, hyggelige landsbyer, tropiske frugtplantager og utrolige vulkankratere. Lad dig rive med af den spanske stemning, med lækker tapas og forfriskende sangria.

    Skønne strande

    Lad krydstogtskibet sejle dig til dejlige strande hver dag. På Fuerteventura finder du de bedste af slagsen. Her venter lange sandstrande med turkisblåt vand. Lanzarote og Gran Canaria kæmper stærkt om andenpladsen. Førstnævnte har de dejlige Papagayo-strande på sydkysten, mens Gran Canaria er berømt for sit imponerende klitlandskab ved Maspalomas og Playa del Inglés.

    Aktiviteter

    Bevæg dig væk fra kysten og tag på vandretur i smuk og varieret natur. Oplev de skønneste udsigter blandt daddelpalmer, agave kaktus og farverige planter. Besøg også et af de mange lokale markeder med lækre delikatesser og smukt håndarbejde.

    På Tenerife kan du opleve Teide, verdens tredje største vulkan. I Gran Canarias hovedstad, Las Palmas, kan du besøge den gamle bydel Vegueta, hvor du kan se den smukke Santa Ana katedral og Columbus’ hus.

    Lanzarote er den mest vulkanske ø. Landskabet er helt måneagtigt, med store kratere og mystiske grotter, stejle skrænter og størknet lava.

    Udfyld nedenstående felter

    Tak – din forespørgsel er afsendt. Du vil modtage en kopi pr. mail. Vi vender hurtigst muligt tilbage med et tilbud.
    Enquiries

    Få tilbud